Jeg arbejder målrettet på at forløse bæredygtige potentialer, menneskelige og kommercielle…

Hvorfor?

Udfordringer som fx stress, ‘quiet quitting’, wokeness, perfekthedskultur, AI, blockchain, klimaforandring og overforbrug osv. fylder mere og mere. Det kan være svært at navigere, både personligt og som virksomhedsleder.

Samtidig lever vi i en tid, hvor mulighederne synes uendelige, og hvor det at være i konstant udvikling næsten er blevet en kvalitet i sig selv. Men hvis formålet ikke står klart, om det er menneskeligt eller kommercielt, udebliver meningen med det vi foretager os. Vi risikerer at ende i en nedadgående spiral i selvorienteringens navn.

Hvis vi i stedet retter opmærksomheden udad og lærer at acceptere og respektere os selv, synes det modsatte at udfolde sig. Det er fra denne position, vi kan sætte os selv i spil i en større sags tjeneste. Og det er herfra de bæredygtige potentialer kan forløses.

Fordi personlig udvikling og ledelse handler om at skabe mening ved at være formålsdrevet. Samtidig med at gensidig tillid bliver katalysator for bemærkelsesværdige præstationer.

Hvordan?

I Heroisk arbejder jeg med nye og etablerede ledere og iværksættere. Mit ønske er at skabe et rum for personlig refleksion og bæredygtig udvikling. Med relevant med- og modspil, og hvor du har mulighed for at trykteste dine ideer og dig selv som menneske og leder.

Vi har skarpt fokus på din virkelighed, og du har min fulde opmærksomhed. Dine mest presserende udfordringer og ønsker bliver omdrejningspunkt i samtalen.

Vi arbejder i retning af, skridt for skridt, at skabe den forandring, der er meningsfuld for dig. Vi gør brug af praktiske værktøjer og strukturer til at understøtte processen, hvor det er formålstjenligt.

Hos Heroisk får du dedikeret og udfordrende sparring.

Læs mere om samarbejdsformen under SERVICES.

Hvem?

Kristian Behr (1973)

Medstifter af BEHR A/S (REHAU-BEHR A/S i dag)

HD-A fra Aarhus BSS

ICF Accredited Coach Training Program

Bæredygtig forretningsudvikling, EAAA

+20 års erfaring med ledelse, strategi og forretningsudvikling, salg og marketing samt drift

Kort om mig

Jeg har som iværksætter og leder prøvet kræfter med rigtig mange af de discipliner, der udspiller sig i ‘corporate life’. Jeg ved hvad det kræver at starte en produktionsvirksomhed op fra bunden, og hvad der kan være af både praktiske, økonomiske og mentale udfordringer forbundet med dette. Men også store glæder, når tingene går op i en højere enhed.

Mine interesseområder er især personlig udvikling, fremtidens lederskab samt bæredygtig forretningsudvikling og iværksætteri. Siden 2016 har jeg arbejdet målrettet med disse og andre store spørgsmål, ikke mindst den menneskelige psyke, og hvad vi selv kan gøre for at øge vores og andres mentale sundhed.